Sidevisninger i alt

lørdag den 22. oktober 2011

Afdødekontakt

Idag har været en stor dag. For et stykke tid siden, blev jeg spurgt om jeg ville være med i Lumen8.
Det er en grp. af medier, som laver afdødekontakt.

Jeg blev fyr og flamme, men var også lidt "ulden" ved det. Er jeg mon god nok? Kan jeg stå foran et publikum og formidle et budskab, fra en afdød?

Det var Véronique, der spurgte. Jeg har kendt Véronique i 3-4 år efterhånden. Hun har lært mig så meget. Først i åbne cirkler. Senere med arbejde i lukkede cirkler. Véronique var der også idag og vi mediterede sammen inden. Det gav en god dyb ro. Hvilket var godt, for angsten havde banket på siden morgenkaffen.

Men som altid, når jeg bliver lidt angst, så kaster jeg mig ud i det med begge ben samlet. Briste eller bære!

Jeg har aldrig opfattet mig selv, som medie. Det er sådan noget støvet gammeldags noget. Forbeholdt aldrene kvinder i flagrende gevandter. Så jeg har holdt det ud i strakt arm. Betragtet (læs: nysgerrigt) lidt på afstand, uden at gøre mere ved det.

Men det er jo morsomt og der gives fine beskeder fra den åndelige verden. Det er bedst når de overleveres  i en fin og munter tone. Der skal grines lidt!

Lumen8 har bestået længe. De har flyttet lidt rundt. Medlemmerne er kommet og gået. Det tror jeg er godt nok. Forandring fryder jo som bekendt.
Idag havde vi til huse i Human Being Center i Skindergade i København K. Der vi også d 19 november kl 13.
Tine Bød velkommen til publikum. Forklarede hvad der skulle foregå. Introducerede Annette og mig.

Susanne var den første på podiet. Det er slet ikke et podie, men pyt med det. Hun fik hurtigt en afdød igennem. Jeg mærkede et pres. Så kom endnu en afdød igennem. Jeg mærkede sveden pible frem på min pande.
Langt væk hørte jeg lyden af mit navn. Bille det er din tur nu. Jeg skubbede hjertet op i brystet. Husk din vejrtrækning, sagde min indre stemme. Jeg rejste mig og stod på gulvet, foran en flok håbefulde mennesker.

Hvordan gik det så? SKIDEGODT!

Jeg var på og det gik så godt!
Den første kontakt var en ung mand. Den næste en gammel kvinde. Så var der en ung kvinde igennem og tilsidst en ældre mand.
Beskederne blev overleveret og tiden fløj afsted. Jeg havde det så godt og lettelsen, over det fine resultat, fik mine ben til at ryste lidt.

Christina var med, som deltager, og vi sluttede eftermiddag med Latte Grande og Cheesecake på Baresso.


Bille
www.flemmingbille.com










fredag den 21. oktober 2011

Jeg gjorde det.....

Jeg har sagt mit faste job op. Nu er det selvstændighed og i høj fart derudaf......I hope!

Det var så angst provokerende, men jeg måtte bare gøre det. Min energi ligger andetsteds nu......puuh!
I mange år har jeg arbejdet hen mod dette mål. Lige pludselig var det indenfor rækkevidde.

Jeg tror faktisk på, at man må skære noget ud af sit liv, for at få plads til noget andet. Så nu er der et STORT tomt hul, som skal fyldes.
Okay okay, så tomt er det jo heller ikke. Har trods alt fyldt lidt i.

I samme øjeblik jeg overdrog min opsigelse skete der noget. I min indbakke lå der en mail, fra en klient, som roste mig for mit arbejde. Hun havde været hos mig for længe siden. Men netop den dag, i det øjeblik jeg sagde op. Havde hun valgt, at gøre mig opmærksom på dette. Det tog jeg som et tegn!

Nå men jeg kunne ha' valgt, at gå efter jul og al den travlhed, som følger med. Men jeg tænkte "nej sgu!" - i år vil jeg nyde december og lade de andre have travlt.

Måske vil jeg bage og invitere vennerne på gløgg og æbleskiver, eller til jule-klippe-klistre. Måske vil jeg arrangere et lille foredrag i Beates Kaffebar, nede i kælderen, med æbleskiver, kaffe og levende lys.

Jeg skal også have helt styr på kurset i Aalborg. Mit allerførste kursus. Jeg glæder mig helt vildt.
Det afholdes hos NLP Aalborg. Men mere om det senere. Det skal jo tilrettelægges osv.




onsdag den 5. oktober 2011

Engle venner....fortsat

Jeg er omgivet af gode, skønne, kloge og helt vidunderlige mennesker. Mange af disse er kvinder. Der har altid været mange kvinder i mit liv. Nu sidder du måske og tænker dit. Fint nok!

De har alle sat et aftryk i min personlighed, og det har så bl.a medvirket til den jeg er idag. Min mor betyder, selvfølgelig, det meste for mig. Hun gav mig jo livet.

Min farmor er et helt kapitel for sig selv, så derom senere. Min faster ligeså.
Gode kvinder med intelligens og hjerte.

Alle disse kvinder gør mig glad. Fordi de alle har gjort noget godt for sig selv, eller de er i gang med det.
Det gør mig afsindigt glad, når andre finder "vejen" og følger den, for deres egen skyld. Fordi de ved, at her vil deres beslutning betyde ALT for dem. Forandre alt for dem.

En af disse kvinder er Janni. Janni og jeg mødtes på havet. Sømænd var vi begge. Eller søfarende.
Det meste af tiden gik dengang med, HÅRDT, arbejde og en enkelt lille fest.
Siden blev vi fornuftige og sporede os ind på vores drømme. Hver især.
Janni er netop blevet TFT terapeut og jeg spår hende en fin fremtid. Vi har netop været på kursus sammen, hos Jette Harthimmer - WAUW!

En anden, som er et forholdsvis nyt bekendtskab er Knirke. Knirke er veninde til min allergodeste veninde Andrea.
Udover at Knirke har 2 papegøjer, 1 hund (uden hår), 2 nymfeparakitter, vagtler og zebrafinker, så er hun en fabelagtig fotograf, skribent og meget spirituel.
Knirke har lige solgt sin lejlighed og flytter til Costa Rica. Fordi der er der ingen laaange mørke vintre, som her. Knirke HADER lange mørke vintre.
Så nu skal jeg spare op til en tur til Costa Rica. Iøvrigt er jeg blevet udkonkurreret af Knirke. Hun har givet DSFG en fin fin gave, eller gaver. Der er nemlig 2 stk. De står og pynter her nu.


Andrea blev skubbet ind i mit liv via sin moster. Fra første møde til andet møde, gik der et år ca. Men fra da af, har vi kommunikeret, på en eller anden måde, hver dag siden - næsten da.
Hon som jeg kalder hende, er min allergodeste veninde. Hun er så klog og har et kæmpestort hjerte. Andrea tog til New York og skrev en bog. Kom heldigvis hjem igen. Skrev så en bog mere.
Men inden da lavede hun om på sit liv. Det er det den nye bog handler om. Jeg har været så heldig, at kunne følge med i hendes forvandling, som nok mest er en forandring.
Andreas nye bog hedder "slut fred med din krop" og udkommer snart. Jeg er så stolt på Andreas vegne og ved dette bare er en begyndelse.

Jeg  bliver glad helt ned i maven, når dem jeg kender, gør det de føler for. Når de følger deres mavefornemmelse.
Det bliver jeg nu generelt, når folk følger deres mavefornemmelse - eller intuition., deres kald, eller hvad det nu hedder.
Hvis alle gjorde det, så verdenen helt anderledes ud. Det tænker jeg i al fald i min egen lille naive del af den.


Hvem er så DSFG? Ja, nu er der allerede optræk til et nyt indlæg.....men det venter jeg lidt med.