Er du GLAD?

BØJNING -, -e   -ere, -est

UDTALE [ˈglað] 

OPRINDELSE oldnordisk glaðr, engelsk glad oprindelig betydning 'strålende, glat'

Min bedre halvdel begyndte på ny uddannelse i januar. På samme uddannelse går Eric, som ikke er af dansk herkomst.

Jeg har aldrig mødt Eric, kun hørt om ham. Noget af det første jeg hørte var, at Eric aldrig spurgte -"hvordan går det?" eller "har du det godt?" - han spurgte, hver morgen "er du glad?"

Det smilede vi lidt af her i hjemmet. Vi begyndte endda - for sjov - at spørge hinanden "er du glad?"
Mest på den daglige SMS midt på dagen, men også når vi sås efter arbejde.

En dag kom jeg til, at tænke lidt mere på spørgsmålet - "er du glad?" Jeg blev lidt forundret, da jeg ikke umiddelbart kunne svare JA!

Jeg er i bund og grund et positivt menneske, ser glasset som halvt fyldt, er optimistisk - men jeg kom i tvivl om jeg var GLAD.

Sidste år forlod jeg mit fast arbejde i trykke rammer, med en forholdvis god løn. Jeg fulgte mit hjerte, og begyndte selvstændigt, som clairvoyant. Det var noget jeg havde set frem til længe, men jeg kunne ikke rigtigt mærke om det havde gjort mig glad. Faktisk havde jeg nok lagt en større byrde på mine skuldre. Nu var det jo faktisk ene og alene op til mig, at skabe et økonomisk grundlag. Der kom også ekstra forpligtelser i form af regnskab osv.

Jo mere vi "pjattede" med "er du glad" spørgsmålet, jo mere blev jeg i tvivl. Måske var jeg slet ikke glad, måske havde jeg ALDRIG været glad. Måske var min positivitet bare et dække, en maske eller et værn.
Jeg følte et svirp af en hånd, ramme mit ansigt. Var det hele bare en forestilling? Welcome to reality - du er IKKE glad, men du har bildt dig ind, at du var......og nu hænger du i suppedasen!

Føj for den!

Imidlertid kom der sygdom og død i familien, så jeg fik ikke tænkt færdig, eller jeg turde ikke. Jeg kastede mig også over et boligprojekt, som fik tankerne længere væk. Men en dag var jeg færdig med boligen og havde fået styr på familie situationen også.

Spørgsmålet tårnede sig op foran mig igen - ER DU GLAD?

Jeg fandt ud af, at jeg ofte brugte vrede til, at understrykke tristhed. At jeg bugte positivitet og optimisme som beskyttelse mod tristhed. Jeg ville ikke være trist.

I min opvækst var jeg tæt på en person, som var deprimeret i over 10 år. Faktisk har flere i min familie og vennekreds, været behandlet for depression. Jeg skulle ikke være trist og dermed deprimeret!

Hvis man ser buddhistisk på det, så kan man ikke være kun det ene eller det andet. Der skal være balance i tingene. Altså måtte jeg give plads til tristheden.
SLAM! Endnu en jernhandske i fjæset.

Jeg begyndte at meditere på det. Fandt at det ikke var så sort/hvid. At jeg ikke behøvede blive deprimeret, bare fordi jeg var trist.
Men jeg skulle jo finde ud af om jeg var glad. Det var jo hele formålet......altså måtte jeg videre!

En af mine venner sagde engang - "manglende glæde er et luksusproblem, bare man overlever" - det var dælme noget af et statement. En anden ven spøgte altid med denne replik - "der er nok at være ked af".....så BLEV han ked af det. Så han lavede det om til - "der er rigeligt at være glad for." Jeg ved ikke om det hjalp ham. Han blev skilt, men det kan jo også være en glæde i.

Jeg er GLAD nu. Jeg finder glæde i de små ting. Jeg begyndte at dele dagen op i bidder. Se på dem individuelt og mærke, hvad der gjorde mig glad. Solen om morgenen gør mig glad, fuglene der synger gør mig glad, min elskedes åndedræt gør mig glad, mad gør mig meget glad, regnvejr gør mig glad - også selvom det er flere dage i træk. Gråvejr går mig trist - men der skal være balance i det. Så kan jeg jo glædes over, at det aldrig bliver ved. Det er også en stor glæde, at glædes på andres vegne!

Jeg er også meget glad for det spring jeg foretog udi selvstændigheden. Men jeg ved det blev afløst af frygten for, om der kom penge nok på kontoen. Som min gode veninde Véronique siger - frygter du, er du ikke længere i kærlighedens flow. Frygt hæmmer udviklingen.
I borgen "et kursus i mirakler" taler man om to følelser - frygt og kærlighed.

"Fear is a big obstacle in the excuse catalog. 

A Course in miracles tells us that there are 

only two emotions we can experience: love

and fear. If we can find out ways to stay in a space of love, 

then fear is an impossibility"

Min frygt gjorde, at jeg hoppede over de små ting. Jeg vågnede om morgenen og lavede planer for  ALT det der skulle laves, eller opleves hele dagen. Desværre spændte det ben for mig. Jeg kunne jo ikke leve op til alle de ting. Jeg havde glemt de små ting. Dem havde jeg - desværre - glemt i mange år. Nu oplever jeg dem.....ok ikke 100%  - jeg er jo først lige begyndt. Jeg sad også fast i en forestilling om, hvordan tingene hænger sammen. Jeg "troede" jo at tristhed føret til depression.

For mange år siden, så jeg en Oprah udsendelse, hvor hun brugte en taknemmeligheds dagbog. En dagbog hvor man på daglig, eller på ugebasis skriver, hvad man er taknemmelig for. Jeg købte en moleskin og har da skrevet i den, fra tid til anden. Aldrig gjort det regelmæssigt. Nu fandt jeg den igen og begyndte at skrive.

Samtidig begyndte jeg, at skrive lidt ved siden af. Jeg er bestemt ikke den store forfatter, hvilket faktisk virker hæmmende på mig. (Denne blog er decideret grænseoverskridende)
Men det fungere så godt, at sætte ord på mit liv, det giver mig ro og overblik.....og indsigt!

Nå men så er jeg vel glad fra nu og resten af livet? Næppe! Glæde kommer og går, man skal bare ikke frygte den udebliver.