Sidevisninger i alt

tirsdag den 16. oktober 2012

Den gamle mand og havet

Min bedre halvdel, kigger nogle gange på mig og spørger  - "hvor gammel er det lige du er?" Svaret  kommer som regel i samme nu - "nå ja 70 år - morfar!"

Nogle gange er det sandt. Jeg føler mig som en 70 årig OG jeg ligner en 70 årig - på den dårlige måde. Jeg slæber fødderne efter mig, dypper småkager i kaffen og sukker dybt. Så beklager jeg mig over nutidens unge, larmen og den manglende respekt for andre mennesker. Så tænker jeg lidt over det......og så går jeg til havet.

Jeg bruger havet meget. Det er rensende og det sætter tanker på plads. Man kan ligesom mærke, hvordan gammel energi bliver erstattet med ny.
Jeg føler mig let og levende og ung og frisk.....AHHHH! Sådan - så kan jeg komme videre!

Som barn kørte vi ofte til Vesterhavet, bare for at kigge, gå en tur, eller for at købe friskfanget fisk. Selvfølgelig tog vi også til Vesterhavet hele dage, om sommeren og badede og spiste medbragte madpakker. Det var som regel Løkken, eller Rødhus vi tog til.
Om sommeren lejede min farmor og farfar et sommerhus i Løkken, og så kom min bror og jeg med på ferie. Dengang føltes ferier uendelige. Solen skinnede altid og alt var lykkeligt.
Når man var blevet puttet i sin køjeseng om aftenen, kunne man høre Vesterhavets brusen, gennem det åbne vindue.
Det er havet der synger, sagde min farmor. Jeg forestillede mig koret i kirken og tænkte, at det ikke var den værste, at falde i søvn til.



Da jeg var 8 år flyttede vi til Nørresundby, næsten ned til Limfjorden. Der kunne man dagligt følge vandet. Fra havblik til skumsprøjt og oversvømmelser. Når min farfar kom besøg, stod han nærmest permanent ved vinduet og spejdede udover fjorden.
Farfar var selv opvokset tæt på havet, i Frederikshavn. Hvis vi ikke kørte til Vesterhavet, så var det Hesteskoen i Aalborg, færgelejet til Egholm eller bare ned til fjorden. Jeg har siddet mange timer med ham i bilen og bare kigget ud på vandet, eller på folk der fiskede.
Efter min farmor døde, brugte han havet mere. Han savnede hende meget og jeg tror det gav ro, når han stille kunne sidde, med en hjemmerullet smøg og kigge ud over vandet.



Når jeg skal holde foredrag, har klienter, eller kursus i Aalborg, så går jeg ned til mit favorit spot og meditere. det ligger på solsiden - Nørresundby - helt ned til fjorden, ude på en lille kunstig ø. Der er en fantastisk energi....næsten magisk!
Så lader jeg energien strømme igennem mig. til jeg er fyldt helt op. Der er ingen tid på. Når farverne for mit indre forsvinder, så er jeg klar!



Når jeg er hjemme på Amager, så går jeg gerne de 800-900 meter ned til Amager strand. Så sidder jeg lidt og kigger over på Sverige, på vindmølleparken ude i Øresund, på broen og på havet. Jeg lukker øjnene og lader energien finde vej helt ind i midten af kroppen.



Når jeg kommer hjem igen føles det som en storvask i kroppen og sindet, har fundet sted - hovedrengøring om du vil!
Jeg føler mig ung, stærk og frisk, fyldt med energi og gåpåmod - men jeg hører ikke et ord om, at jeg ligner en på sytten.........!





Bille
www.flemmingbille.com




Ingen kommentarer:

Send en kommentar