Sidevisninger i alt

onsdag den 8. august 2012

Solsikker og hvide liljer

I går morges blev jeg vækket af et kærligt, men bestemt puf! Inde i mit hoved ringede en klokke og en stemme hviskede - nu er det nu. Du skal op nu, nu, nu....!

Lettere forvirret stod jeg op og søgte efter kontakten på kaffemaskinen. Ud på toilettet og tilbage i køkkenet, var jeg nu så vågen at jeg vidste hvad det hele handlede om. Jeg smilede.

I min ferie havde jeg lavet aftale med, en kvinde som sidste år mistede sin mand og børnenes far. Vi skulle mødes på hans dødsdag.

Det var ham der havde vækket mig. Jeg kunne mærke den sitren og utålmodighed, der var efter at få videregivet beskeder og kærlighed til de efterladte.

Men der var mere jeg skulle gøre. Han ville gerne jeg købte blomster og overbragte dem til hans kone.
Jeg spurgte hvilke blomster det skulle være. Det vrimlede med billeder af solsikker for mine øjne. Ergo måtte det være solsikker.



På vej ned ad trappen, sendte han billeder af blomsterhandleren på hjørnet og solsikker. Jeg derind og fandt hvad jeg søgte, men var ikke helt tilfreds med kvaliteten. jeg tænkte at de kunne købes et andet sted.
Efter et par besøg hos forskellige blomsterhandlere, stoppede vi hos endnu en. Vi åbner kl. 10 - blev der sagt - og de havde heller ingen solsikker. Da jeg var på vej videre faldt mine øjne på en stor hvid buket blomster, med bl.a hvide liljer i.
Jeg følte mig draget af de smukke blomster - og pludselig stod jeg på gaden, med buketten pakket pænt ind.

På vej i toget til min destination, blev jeg i tvivl om det var det rette valg, jeg havde jo set og fået besked på solsikker.

Jeg ventede lidt på stationen ved ankomst. En solstribe ramte en meget stor og helt udsprunget lilje. Den lyste helt hvid og skinende. Støvdragerne hang tungt, dækket i rustrød pollen. Jeg forsvandt nærmest ind i den.

Hej Bille. Det var Louise. Hun fik en kæmpe krammer og blomsterne. Så åbnede hun til bagagerummet - og der lå solsikker. Det var hendes og børnenes blomster til mand og far.
Solsikken havde været blomsten, der symboliserede de 3 drenges ankomst til verden - sammen med røde roser.
Ok tænkte jeg - du skulle ha' købt solsikker Men så sagde hun. Jeg fik altid en helt hvid buket, med liljer i på mærkedage. I dag er det vores bryllupsdag.

Det var en rørende dag, men også en smuk dag, med besøg på vigtige steder. Hele tiden kunne jeg mærke den kærlighed, der strømmede fra den åndelige verden, fra en stor og stærk mand, som alt for tidligt havde forladt denne verden.

Jeg prøvede på bedste måde, at videregive de beskeder han gav. Jeg følte hans nærhed og kærlighed til hende og børnene. Hans stolthed over hendes styrke. At håndtere en tilværelse, som 33 årig enke, med 3 små drenge og en dagligdag, der skal fungere.

TAK til Louise og drengene, samt til hendes mor, bror og moster for en god dag.



JEG ER SÅ TAKNEMMELIG FOR, AT KUNNE MODTAGE OG VIDEREBRINGE HILSNER FRA DEN ÅNDELIGE VERDEN - TAK!

www.flemmingbille.com